Hvad er det der gør en god sæbe?
Hvad er det der gør en god sæbe?
Svaret er naturligvis subjektivt, men hvad er det specielt, der gør sæber anderledes?
De grundlæggende forskelle er fremfor alt
1) Valg af ingredienser
2) Valg af fremstillingsmetode
3) Ansvarlighed og bæredygtighed
Ingredienser:
Sæbe fremstilles ved en proces kaldet forsæbning. Teknikken har eksisteret i århundreder og drejer sig om 3 hovedingredienser: fedt/olie, vand og lud (kaustisk soda) i forskellige forhold afhængigt af det anvendte basisfedt / olie. Hertil kommer eventuelle ingredienser til at hjælpe på fugtning af huden, eksfolierende indhold og dufte.
I princippet er det således, at desto hårdere sæben er, jo længere holder den. Nogle basefedtstoffer giver en naturlig fasthed. Hvor andre ikke gør det, blandes fedt, eller der tilsættes voks for at skabe en hård sæbe.
Noget af det mange godt kan lide er en rigtigt tyk skum fra sæben. Kendte navne i sæber har i mange år kapitaliseret på det ønske ved at bruge palmeolie og tilsætte Sodium Lauryl Sulfat (SLS). SLS skaber et godt skum, er billigere end naturlige materialer og er et syntetisk produkt der nemt kan produceres. Det skærer ned på fremstillingsprisen og forsæbningsprocessen, og gør det muligt at lave en (lav kvalitet) sæbe i ekspresfart. Til gengæld fortæller man ikke at det kan være meget skadeligt for din hud og dit velbefindende.
Sæber baseret på kokosolie skummer flot, har en cremet konsistens og ret svær i konsistensen. Men det kan nok overraske dig at kokosolie har en tendens til at tørre din hud ud. Derfor blandes det næsten altid med yderligere ingredienser for at give fugtighedseffekt til det endelige produkt.
Kakaosmør sæber er typisk hårdere og holdbare. De lindrer og blødgør huden og har en lækker cremet følelse. De er naturligt lavtskummende, så de blandes normalt med supplerende fedtstoffer, der giver et højere skum
Shea smør er meget blødere end kakaosmør. Desto højere andel af shea smør, desto mere blød sæbe. Her får du sæber, der ikke holder voldsomt længe, men til gengæld kompenserer de med deres overlegne fugtgivende effekter. Forvent ikke at de skummer ret meget.
Olivenolie sæber giver ikke et tykt skum. Generelt tager de dyrere første-pressede olivenolie sæber længere tid at fremstille, modningsprocessen varer mere end et år, da forsæbningsprocessen er længere. Men resultatet er en meget højkvalitets hård sæbe med hudfugtighedsegenskaber, der hjælper med at forsegle hudens naturlige fugt. Iblandet laurbærolie får man med Aleppo sæber en fantastisk hudpleje, hvor det bedste fra olivenolien og laurbærolien kan reparere selv svært beskadiget hud fra udtørring.
Palmeolie sæbe er (desværre) langt verdens mest almindelige og billigste olie, specielt dem der kommer fra udsatte områder og med kritisable sociale forhold. Suztain tilbyder ingen palmeolie sæber da problemerne er velkendte, om end vi anerkender at RSPO palmeolie kan være ok. Palmeolie giver et svagt skum i en hård sæbe, der holder længe. Typisk er palmeolie sæberne forstærket med syntetisk indhold.
Exfolierende indhold kan være flere naturlige ting, fx sesam frø, nigella frø mm. Vær obs på, at flere afvaskningsprodukter/bodywash stadig bruger plastikstykker som exfoliering, og det er selvfølgelig stærkt kritisabelt.
Duftstoffer kommer fra essentielle olier. Det kan være citron, appelsin, lavendel, roser og meget andet. Flertallet af dem er naturligvis uegnede for duftallergikere, men til glæde for de der ikke lider af allergi. Det vanskelige kan være at fastslå det sociale ansvar i produktionen, som i meget væsentligt omfang kommer fra Indien og Kina.
Fugtgivende indhold bruges typisk i sæber, som ikke har tilstrækkeligt i basisolien. Ingredienserne er typisk IKKE VEGANSKE (Ønsker du en 100% vegansk sæbe er fugtgivende sæber som Shea smør og Alepposæber det gode valg) Her kan fx gedemælk, æselmælk, honning og bivoks komme på tale. Det er vigtigt at tilse hudens fugtighedsniveau. Den hydrolipide film på vores hud er en blanding af hudens egne fugt- og fedtstoffer, som beskytter dit største organ! Det har derfor i mange år været problematisk at have syntetiske ingredienser, som har beskadiget hudens forsvarsmekanisme og i omfattende grad været skyld i allergiske reaktioner og problemer med tør hud.
FREMSTILLINGSMETODE
Industrielle sæber og mainstream sæber fremstilles alle i en varm-proces, i modsætning til naturlige – og kvalitetssæber, som fremstilles i koldproces. Varmproces er at sammenligne med koldproces fremstilling, som fastfood er i forhold til en Michelin restaurant.
Ved at fremstille med koldproces bevares ingrediensernes naturlige virkninger, dufte og kvaliteter for din hud. Suztain har kun sæber, der fremstilles i koldproces.
ANSVARLIGHED OG BÆREDYGTIGHED
Ansvarligheden bag indholdet er krævende. Det er let at frasortere palmeolie, men kokosolien kan også være et nyt problem grundet stigende efterspørgsel. Suztain samarbejder med kendte kvalitetsproducenter for at sikre dette bedst muligt. Det koster ekstra men er for os det hele værd.
Vi ser også på ansvarlighed i indpakning. Vi tilstræber i højest mulige omfang at have komposterbare emballager, alternativt (for flydende sæber) at have genanvendelig emballage. Vi foretrækker sæbebar ud fra et miljø synspunkt.
Ønsker du at lære mere om sæber og de almene misforståelser? Så se Suztains nyeste episode af IGTV serien ”Kaffe med Jørgen” hvor han havde temaet ”Sæber – Myter & Fakta”.
Du kan se det på instagram https://www.instagram.com/tv/CMEouoXpYPM/
eller på YouTube https://www.youtube.com/watch?v=YLuWiG0g5Ok
eller på Facebook https://www.facebook.com/1584686458526381/posts/2854899954838352/?d=n
Kærlig hilsen,
SUZTAIN