Mælkesyrebakterier dukker op mange steder: i yoghurt, surkål og andre fermenterede fødevarer – og på etiketten af forskellige kosttilskud. De nævnes også ofte i samtaler om tarmflora og kost.
Men hvad er mælkesyrebakterier egentlig, og hvad gør de?
Kort fortalt er mælkesyrebakterier en fælles betegnelse for forskellige bakterier, der danner mælkesyre, når de omsætter kulhydrater. De bruges blandt andet ved fermentering af fødevarer. Mælkesyrebakterier er ikke én bestemt bakterie, og forskellige arter og stammer kan have forskellige egenskaber.
Det er en vigtig detalje. For et produkt bliver ikke automatisk bedre, fordi der står mælkesyrebakterier eller probiotika på pakken.
Hos Suztain tror vi mere på at forstå etiketten end på at lade de store ord på forsiden træffe valget. Her får du derfor en jordnær guide til mælkesyrebakterier, fermenteret mad, kosttilskud, CFU og de oplysninger, der er værd at holde øje med.
Hvad er mælkesyrebakterier?
Mælkesyrebakterier er bakterier, der producerer mælkesyre som en del af deres omsætning af kulhydrater.
De har i meget lang tid været en del af fremstillingen af fermenterede fødevarer. Fermentering kan blandt andet ændre en fødevares smag, konsistens og holdbarhed.
Du møder derfor bakteriekulturer i forbindelse med fødevarer som:
- yoghurt
- syrnede mælkeprodukter
- visse typer ost
- surkål
- kimchi
- andre fermenterede grøntsager
Navnet mælkesyrebakterier kan være lidt misvisende, hvis man møder det første gang. Bakterierne behøver nemlig ikke komme fra mælk.
Mælkesyre beskriver her et stof, bakterierne producerer under deres omsætning – ikke at bakterierne nødvendigvis har animalsk oprindelse.
Hvad gør mælkesyrebakterier?
Det kommer an på, hvad spørgsmålet handler om.
I fermentering omsætter bakterier kulhydrater og danner blandt andet mælkesyre. Det bidrager til de ændringer i eksempelvis smag og surhedsgrad, som kendetegner mange fermenterede fødevarer.
Når spørgsmålet derimod handler om mælkesyrebakterier og menneskets sundhed, bliver svaret mere nuanceret.
Man kan ikke tage en dokumenteret egenskab ved én bestemt bakteriestamme og automatisk overføre den til alle andre mælkesyrebakterier. Derfor er udsagn som “mælkesyrebakterier er gode for maven” eller “mælkesyrebakterier skaber balance i tarmen” for brede til at være et godt grundlag for at vælge et produkt.
Se i stedet på den konkrete bakterie, stamme, mængde og produktinformation.
Det lyder måske mindre spektakulært. Til gengæld er det langt mere brugbart.
Er mælkesyrebakterier og probiotika det samme?
Ordene bruges ofte tæt på hinanden, men du kan støde på dem i forskellige sammenhænge.
På danske kosttilskud kan probiotika anvendes som kategoribetegnelse for kosttilskud, der indeholder levende bakterier, eksempelvis mælkesyrebakterier eller bifidobakterier.
Det betyder dog ikke, at ordet i sig selv dokumenterer en bestemt sundhedsmæssig effekt.
Når du læser om et kosttilskud, er det derfor mere interessant at undersøge, hvad produktet konkret indeholder, end alene at fokusere på ordet probiotika.
Mælkesyrebakterier er ikke én ting
Det er måske det vigtigste at tage med fra denne guide.
“Mælkesyrebakterier” er en samlebetegnelse. Under den findes forskellige bakterier, og inden for en art kan der igen findes forskellige stammer.
På et kosttilskud kan du derfor møde længere bakterienavne, hvor oplysninger om bakterien og dens stamme fremgår.
Det kan se teknisk ud, men informationen har en funktion.
Hvis du vil undersøge dokumentationen bag et bestemt produkt, er den præcise identifikation langt mere anvendelig end en generel formulering som “indeholder gode bakterier”.
Hvad er en bakteriestamme?
Du kan tænke på det som forskellige niveauer af identifikation.
Først kommer en bredere gruppe. Derefter bliver betegnelsen mere specifik, indtil man når frem til den konkrete stamme.
Det er relevant, fordi forskning i én bakteriestamme ikke nødvendigvis fortæller, hvordan en anden stamme opfører sig.
Derfor er stammen vigtigere end et flot navn på forsiden, hvis du forsøger at forstå dokumentationen bag et kosttilskud.
Hvad er CFU?
På kosttilskud med levende bakterier vil du ofte støde på forkortelsen CFU.
CFU står for colony forming units og bruges som en angivelse af mængden af levedygtige mikroorganismer.
Du kan eksempelvis møde produkter, der angiver millioner eller milliarder CFU.
Men her er det værd at holde hovedet koldt:
Et højere CFU-tal betyder ikke automatisk et bedre produkt.
Et stort tal er nemt at kommunikere på en emballage, men tallet fortæller ikke alene, om produktet er det rigtige valg for dig.
Se i stedet CFU som én oplysning blandt flere.
5 ting du kan kigge efter på et kosttilskud med mælkesyrebakterier
Når emballagen er fuld af bakterienavne, tal og markedsføring, kan det være svært at vide, hvor man skal begynde.
Start her.
1. Hvilke bakterier indeholder produktet?
Se efter de konkrete bakterier og stammer frem for kun formuleringen “mælkesyrebakterier”.
Jo mere præcis information du har, desto lettere er det at forstå, hvad du faktisk køber.
2. Hvor meget indeholder den anbefalede daglige dosis?
Kig på produktets angivelse af mængden ved den anbefalede daglige dosis.
CFU kan være en del af denne information, men lad ikke det største tal vinde automatisk.
3. Hvordan skal produktet opbevares?
Følg producentens opbevaringsanvisning.
Nogle produkter har særlige krav til temperatur eller opbevaring, mens andre kan opbevares ved almindelig stuetemperatur.
Det mest praktiske produkt er ofte det, du faktisk kan opbevare og anvende efter anvisningen.
4. Hvad er den anbefalede daglige dosis?
Et kosttilskud skal have en anbefalet daglig dosis.
Følg den. Mere er ikke automatisk bedre, og den anbefalede dosis bør ikke overskrides.
5. Hvad lover produktet?
Her må din indre skeptiker gerne komme frem.
Ord som balance, boost, styrke og velvære kan lyde tillokkende, men brede sundhedsbudskaber skal ikke stå alene som dokumentation for et produkts egenskaber.
Vælg hellere ud fra konkrete oplysninger end store løfter.
Fermenteret mad og kosttilskud er ikke det samme
Et glas surkål og en kapsel med mælkesyrebakterier hører ikke automatisk hjemme i samme kategori.
Fermenteret mad er mad. Kosttilskud er et supplement til kosten.
Fermentering bruges til en lang række fødevarer og kan give både karakteristisk smag, konsistens og andre egenskaber.
Nogle fermenterede fødevarer indeholder levende mikroorganismer, når du spiser dem. Andre gør ikke.
Et produkt kan eksempelvis være varmebehandlet efter fermenteringen. Derfor bør du ikke automatisk gå ud fra, at “fermenteret” betyder, at det færdige produkt indeholder levende bakteriekulturer.
Hvor findes mælkesyrebakterier i mad?
Mælkesyrebakterier forbindes især med fermenterede produkter.
Du kan blandt andet møde levende bakteriekulturer i visse typer yoghurt og andre syrnede produkter samt i nogle fermenterede grøntsager.
Men igen: Se på det konkrete produkt.
Produktionsmetode, efterbehandling og opbevaring har betydning for, hvad der findes i den færdige fødevare. Derfor kan to produkter, der begge kaldes fermenterede, være ganske forskellige.
Det er netop derfor, etiketten er din ven.
Er yoghurt med levende kulturer det samme som et kosttilskud?
Nej.
Yoghurt er en fødevare, mens et kosttilskud er et produkt, der er beregnet til at supplere den normale kost og sælges i afmålte doser.
Der findes en specifik godkendt EU-sundhedsanprisning for bestemte levende kulturer i yoghurt eller fermenteret mælk i forbindelse med fordøjelsen af laktose i selve produktet. Den gælder kun, når de fastsatte betingelser er opfyldt.
Det er et godt eksempel på, hvorfor man skal være præcis med sundhedsanprisninger: En godkendt egenskab ved bestemte kulturer under bestemte betingelser kan ikke bruges som et generelt løfte om alle mælkesyrebakterier.
Hvad er forskellen på probiotika og præbiotika?
De to ord ligner hinanden, men bruges om forskellige ting.
Når du møder probiotika på et dansk kosttilskud, kan det være kategoribetegnelsen for et produkt med levende bakterier.
Præbiotika bruges derimod om bestemte bestanddele, som typisk ikke selv er levende bakterier.
Du kan blandt andet støde på ingredienser som forskellige fibre i denne sammenhæng.
Det vigtigste er ikke at antage, at pro- og præbiotika er to ord for det samme produkt.
Mælkesyrebakterier og tarmflora – hvad skal du vide?
Tarmen rummer et stort og komplekst samfund af mikroorganismer. Det omtales ofte som tarmens mikrobiota – og i daglig tale som tarmfloraen.
Det er fristende at forestille sig tarmfloraen som noget, man ganske enkelt kan “balancere” ved at spise én bestemt fødevare eller tage én kapsel.
Virkeligheden er mere kompleks.
Derfor er Suztains tilgang enkel: Vær forsigtig med produkter og budskaber, der reducerer noget komplekst til ét problem og én løsning.
“Mere”, “flere milliarder” eller “flere bakteriestammer” betyder ikke automatisk “bedre”.
Hvad kan du spise som en del af en varieret kost?
Du behøver ikke gøre din hverdag til et mikrobiologisk projekt.
Grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, nødder og frø kan alle indgå i en varieret kost. Fermenterede fødevarer kan tilføre andre smage og konsistenser, hvis du kan lide dem.
Prøv eksempelvis:
- havregryn til morgenmad
- rugbrød eller andre fuldkornsprodukter
- bønner, linser og kikærter i aftensmaden
- forskellige grøntsager hen over ugen
- frugt, nødder og frø
- fermenterede fødevarer som en del af måltidet
Det behøver hverken være eksotisk eller perfekt.
Variation slår ofte komplicerede regler, når målet blot er en hverdag med ordentlig mad.
Skal børn have mælkesyrebakterier?
Kosttilskud til børn fortjener ekstra omtanke.
At et produkt indeholder bakterier, der også kan forekomme i fødevarer eller naturligt forskellige steder, betyder ikke i sig selv, at et bestemt kosttilskud er relevant for alle børn.
Se på produktets målgruppe og brugsanvisning, og brug ikke et voksenprodukt til et barn alene ved at gætte dig frem til en mindre dosis.
Er du i tvivl om kosttilskud til et spædbarn eller barn, eller har barnet helbredsproblemer, så spørg en relevant sundhedsfaglig person.
Hvad med mælkesyrebakterier under antibiotika?
Antibiotika er lægemidler, og her er det vigtigt at holde kosttilskud og behandling adskilt.
Hvis du overvejer et kosttilskud i forbindelse med en antibiotikabehandling, bør du følge lægens eller apotekets vejledning samt produktets konkrete brugsanvisning frem for generelle råd fra en webshop.
Et kosttilskud bør ikke bruges som erstatning for ordineret behandling.
Fermenteret mad i en almindelig familiehverdag
Fermenteret mad behøver ikke stå i et laboratorieglas på køkkenbordet.
Lidt surkål til frokosten, yoghurt til morgenmad eller fermenterede grøntsager som tilbehør kan være en helt almindelig måde at få nye smage ind i køkkenet på.
Og her passer tankegangen godt til Suztain:
Køb ikke noget, bare fordi det har fået et nyt sundhedsord på forsiden. Find ud af, hvad det er, hvordan du bruger det, og om det faktisk passer ind i din hverdag.
Det gælder både mad og kosttilskud.
Opbevaring af fermenteret mad
Fermentering er en kontrolleret proces. Fordærvet mad er noget andet.
Ved hjemmefermentering er det derfor vigtigt at følge en gennemprøvet opskrift og være omhyggelig med hygiejne, ingredienser, temperatur og opbevaring.
Når den færdige mad skal gemmes eller med i madpakken, skal den opbevares efter de relevante anvisninger for fødevaren.
En tætsluttende madkasse kan være praktisk, når frokosten skal med på arbejde, i skole eller på tur. Suztains madkasser i rustfrit stål giver mulighed for at holde forskellige dele af frokosten adskilt, og udvalgte modeller kan personliggøres med navn.
Men madkassen ændrer ikke fødevarens krav til temperatur eller holdbarhed.
Det er et meget godt eksempel på Suztain-tankegangen: Det praktiske produkt skal løse en praktisk opgave – ikke love mere end det kan holde.
Ofte stillede spørgsmål om mælkesyrebakterier
Hvad er mælkesyrebakterier?
Mælkesyrebakterier er en samlebetegnelse for forskellige bakterier, der danner mælkesyre ved omsætning af kulhydrater. De anvendes blandt andet ved fermentering af fødevarer.
Hvad gør mælkesyrebakterier?
Ved fermentering producerer mælkesyrebakterier blandt andet mælkesyre, hvilket bidrager til de karakteristiske ændringer i eksempelvis smag og surhedsgrad. Når det gælder sundhedsmæssige effekter, skal man se på den konkrete bakteriestamme og den dokumentation, der findes for den, frem for at generalisere om alle mælkesyrebakterier.
Er mælkesyrebakterier probiotika?
På kosttilskud i Danmark kan “probiotika” bruges som kategoribetegnelse for produkter med levende bakterier, eksempelvis mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Betegnelsen dokumenterer ikke i sig selv en bestemt sundhedseffekt.
Hvad betyder CFU?
CFU står for colony forming units og bruges til at angive mængden af levedygtige mikroorganismer. Et højere CFU-tal betyder ikke automatisk, at et kosttilskud er bedre.
Er der mælkesyrebakterier i yoghurt?
Visse yoghurter indeholder levende bakteriekulturer. Se på oplysningerne på det konkrete produkt, hvis du vil vide, hvilke kulturer det indeholder.
Er der levende bakterier i surkål og kimchi?
Nogle fermenterede produkter kan indeholde levende mikroorganismer, mens eksempelvis efterfølgende varmebehandling kan betyde, at det færdige produkt ikke længere gør. Tjek derfor det konkrete produkt frem for at antage det ud fra ordet “fermenteret”.
Er flere bakteriestammer bedre?
Ikke nødvendigvis. Antallet af stammer fortæller ikke alene, om et kosttilskud er et bedre valg. Se på hvilke stammer produktet indeholder, mængden, produktinformationen og den konkrete dokumentation.
Kan kosttilskud erstatte en varieret kost?
Nej. Kosttilskud er beregnet til at supplere den normale kost og bør ikke træde i stedet for en varieret kost.
Kig på indholdet – ikke kun forsiden
Mælkesyrebakterier er et godt eksempel på et område, hvor markedsføringen nemt kan blive mere simpel end virkeligheden.
“Milliarder af bakterier”, “probiotika” og lange bakterienavne kan få et produkt til at lyde avanceret. Men flere bakterier, flere stammer og en flottere emballage er ikke automatisk lig med et bedre valg.
Spørg i stedet:
Hvad indeholder produktet? Hvilke bakterier og stammer er angivet? Hvad er den anbefalede dosis? Hvordan skal det opbevares? Og hvilke konkrete oplysninger gives der om produktet?
Hos Suztain tror vi på produkter, der skal kunne stå på deres faktiske egenskaber.
Mindre støj. Mere viden. Og valg, der giver mening i en almindelig hverdag.