EcoFurn blev grundlagt i 2009, inspireret af Finlands magiske natur – med de tusindvis af søer, endeløse skove og en særlig ro, der kun findes her. EcoFurn kombinerer årtiers ekspertise inden for træhåndværk med et frisk pust af skandinavisk design.
EcoFurns møbler laves af massivt nordisk træ, og de benytter sig derfor aldrig af råmaterialer fra sårbare regnskove. Hos EcoFurn sikrer de, at alt træ stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og leverandører, der enten har FSC-certificering eller kan dokumentere oprindelsen af træet. Deres produkter er desuden 100% genanvendelige, så intet affald efterlades – det er altså den perfekte blanding af godt håndværk og respekt for naturen.