PFAS –en potentiel bombe under genbrugssystemet og grundvandet, Dit forbrug spiller en rolle

PFAS er først kommet rigtigt på vores agenda indenfor de sidste 6 måneder. Vi ved endnu alt for lidt, men sikkert er det, at vi står overfor en udfordring vi skal tage rigtigt alvorligt.

Det øjeblikkelige dilemma - uvidenhed

De tusindvis af forskellige PFAS-stoffer har det til fælles at de har en meget lang nedbrydningstid eller er uforgængelige. Nogle er påvist at udgøre en helbredsrisiko, men endnu flere er uafklarede. Det er heller ikke fuldt ud afklaret hvilket akkumuleret kvantum der må anses for at være farligt for mennesker. Vi ved det simpelthen ikke, det beror lige nu på indicier og bestyrket mistanke på basis af eksisterende viden om PFOS og PFOA. Det er svært at forholde sig til størrelser som nanogram. Sat ned i menneskelig hverdag, vil man på et 80-årigt liv og med et indhold på grænseværdien 2 nanogram PFAS/liter, via drikkevand indtage ca. 1/10 mg PFAS. Isoleret set formentlig ikke hovedproblemet, men netop nu ser vi vandboringer med op til flere tusinde gange højere indhold, typisk pga historisk produktion nær boringen og/eller aktiviteter forbundet med fx brandslukning. Hertil kommer at PFAS-kilderne i dagligdagen er mange, hvorved der opstår en cocktail effekt af ukendt omfang. Derfor haster det voldsomt med at få klarlagt de væsentligste kilder til vores indtag af PFAS. Det må være oplagt for Danmark at være foregangsmand på dette i EU.

Miljøstyrelsen har sovet i timen

For så vidt oplysning og begrænsning er det Suztain’s opfattelse at Miljøstyrelsen både er – og har været for passive. Styrelsen har i mindst 15 år kendt til PFAS-problematikken, herunder i regnvand. Undersøgelser fra 2000-2004 blev iværksat på basis af viden om PFAS-miljøfarlighed. Alligevel undlod Styrelsen at handle på resultaterne. Tværtimod har Styrelsen i alle år derefter godkendt stribevis af produkter og metoder med PFAS-indhold og har gjort særdeles lidt for at begrænse brugen af PFAS. I konsekvens deraf har intetanende producenter, landbrug og forbrugere ikke forholdt sig til problemet. I 2021 ændredes grænseværdier for PFAS i vand uden nogen yderligere handlingsplan. Det kan gøres bedre.

Problemet er udbredt i de danske hjem

Det har flere steder været nævnt at udledning til miljøet sker via sprøjtemidler i landbruget. Det gør det også, og det er nemt at kvalificere præcist, for sprøjtemidler er et af de eneste PFAS områder man nøjagtigt kan kvantificere. Pilen peger imidlertid på, at det i langt højere grad også er hjemme hos os alle sammen vi skal se godt efter. Der er med sikkerhed PFAS i mange ting vi indkøber, og desværre er det nok bare toppen af isbjerget.

Slip-let stegepander, vandafvisende tekstil, imprægneringsmidler, tøj, personlig pleje produkter, tæpper, møbler, maling (herunder bådmaling), samt biler for nu at nævne bare nogle af de mange kategorier hvor PFAS er udbredt i langt de fleste hjem. Du kan se vores sortiment af PFAS fri hverdagsprodukter her

Men PFAS findes som bekendt også i rigtigt mange madvarer lige fra oksekød og fisk til grøntsager og æg. En væsentlig del af husstands-PFAS ender således via spildevandet i rensningsanlæg, hvorfra slammet bruges som gødning i landbruget.  Og derved bliver husstandenes PFAS forbrug pludselig en uvelkommen gæst i landbruget og med års forsinkelse i grundvandet. På lette jorder naturligvis hurtigere end på lerede jorder. Det er ikke umuligt at det kan være en af årsagerne til at man finder forhøjede PFAS tal i drikkevandet i sommerhusjorder p.g.a. septiktank systemer.

Potentielt en bombe under vores genbrugs system

I Suztain har vi endnu ikke identificeret nogen produkter i vores sortiment med PFAS. Men det kan være en stakket frist. Problemet kan nemlig forekomme i indirekte form, via emballager og pakninger. Et dugfrisk studie fra det anerkendte amerikanske Notre Dame universitet viser, at store mængder plastemballage i USA indvendigt er behandlet med PFAS for at indholdet lettere kan komme ud af emballagen. Migration fra emballagen til indholdet er påvist. Dersom det samme gør sig gældende i EU, så betyder det - udover det uhensigtsmæssige i migration af PFAS til fødevarer andet indhold – at vi potentielt ryger ind i et nærmest Kafkask genbrugsscenarie, hvor vi i god tro på genbrug af materialer er med til at vedligeholde og sågar udbygge PFAS problemet.

I væsentligt omfang må det forventes, at pap har samme udfordring, som indtil for ganske nylig kendt fra engangsservice og pizzaæsker. Her er der omgående behov for at få klarlagt brugen af PFAS i emballager. Er der fx PFAS i yoghurt kartoner eller bakker med færdigretter? Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at Miljøministeren lægger sig i selen og får aktiveret sin Styrelse. Der bør som førsteprioritet tages konkrete skridt til at virksomheder kan dokumentere PFAS frihed i emballage til mad og personlig pleje. Dernæst bør formuleres en plan for hvorledes produkter med PFAS skal behandles i genbrugssystemet, ligesom en omgående mærkningsordning for PFAS-indhold synes logisk.

I Suztain har vi taget udfordringen alvorligt, og omgående forespurgt hos vores leverandører af personlig pleje og husholdningsprodukter, så både du og vi kan være helt sikre på at alt er PFAS-frit.

Hvad kan vi som forbrugere kan gøre

PFAS-problematikken skal tages alvorligt. På den korte bane kan vi bruge vores sunde fornuft. Et langt stykke ad vejen kan du allerede nu selv gøre en del. Du kan undgå den billige stegepande med slip-let overflade og købe en europæisk kvalitets jernpande. Du kan undgå imprægneret tøj og i stedet købe PFAS fri imprægnering og selv imprægnere dit tøj og dine sko. Du kan købe naturlig og gerne økologisk personlig pleje, for vores største organ huden kan optage PFAS i nanoform.

Køb gode friske madvarer i stedet for færdigretter. Bor du i et specielt udsat område, så køb et keramisk filter system til rensning af drikkevandet. Og har du muligheden, så kom i gang med noget hjemmedyrk, og udnyt chancen for en sund, økologisk og velsmagende høst. Som ekstra bonus giver det øget livskvalitet.